Jim Carrey Nettet - Stedet for Carrey-fans...


EVIGT SOLSKIN I ET PLETFRIT SIND

Evigt solskin Herunder er samlet informationer om Carreys tidligere film "Evigt solskin i et pletfrit sind".
Det er en film af den Oscar-nominerede og anmelderroste manuskriptforfatter Charlie Kaufman (Being John Malkovich og Orkidétyven) som har skabt denne morsomme og usædvanlige kærlighedsfortælling, der for nyligt er åbnet med bragende resultater i USA og England. Hovedrollen spilles af Jim Carrey, der får selskab af Kate Winslet, Kirsten Dunst, Tom Wilkinson, Elijah Wood og Mark Ruffalo.

Aktuel på VHS/DVD 14. december 2004!







FILMPLAKATEN


Evigt solskin




HISTORIEN


Joel (Jim Carrey) og Clementine (Kate Winslet) har været kærester i to år. De elsker hinanden, men er på mange måder et umage par: Clementine er vild og impulsiv, Joel er stille og indadvendt. Deres turbulente forhold er efterhånden præget af flere og flere skænderier og misstemninger. Efter endnu et skænderi har Clementine fået nok og forlader Joel. Da Joel opsøger Clementine for at forære hende en forsoningsgave, får han sig en grum overraskelse: Clementine kan ikke genkende ham. Og ikke nok med det, hun har også fået en ny kæreste. Joel erfarer, at Clementine har fået slettet minderne om Joel og deres forhold hos lægen Dr. Mierzwiak (Tom Wilkinson). Vred og skuffet over Clementines handling, opsøger Joel også selv Dr. Mierzwiak for at få hende slettet fra sin erindring.

Evigt solskin


Ved et computerteknisk indgreb i den bevidstløse Joels hjerne sletter Dr. Mierzwiaks assistenter, Patrick (Elijah Wood) og Stan (Mark Ruffalo), minderne om Clementine ét for ét. Ingrebet foretages hjemme hos Joel, mens han sover, og for alle involverede bliver det en turbulent nat med mange overraskelser. Patrick fortæller Stan, at han blev forelsket i Clementine, mens de fjernede hendes minder, og at han er hendes nye kæreste. For at vinde hendes kærlighed har han benyttet sig flittigt af den viden, han har om Joel og Clementines gode stunder. Computernørden Stan derimod er vild med den unge lægesekretær Mary (Kirsten Dunst). Så da Mary dukker op i Joels lejlighed kommer der for alvor gang i sagerne. Snart flyder Joels seng med chips og øldåser, mens Stan og Mary fjoller rundt.

Evigt solskin


Imens genoplever Joel alle minderne om hans forhold til Clementine, før de slettes. Det går efterhånden op for Joel, at han stadig elsker Clementine og ikke ønsker hende slettet fra sin hukommelse. Men da han jo er bevidstløs, kan han ikke fortælle det til Stan og Patrick. Den desperate Joel kæmper nu fra hukommelsens dyb for at få lov til at beholde mindet om - og dermed kærligheden til - Clementine, altimens Dr. Mierzwiak, der i mellemtiden er ankommet til lejligheden, jagter ham i erindringens labyrint. Men tiden er ved at løbe fra kæresteparret; der er snart ikke flere minder tilbage. Lige før den sidste erindring slettes, aftaler Joel og Clementine at mødes i Montauk for at få mulighed for at lære hinanden at kende igen og forelske sig i hinanden på ny.

Evigt solskin


Næste morgen vågner Joel uden nogen erindring om nattens hændelser. Men i stedet for at tage på arbejde følger han for første gang i sit liv en pludselig impuls og melder sig syg - og tager toget til Montauk.




BAG OM FILMEN


Ideen til "Evigt solskin i et pletfrit sind" opstod, da kunstneren Pierre Bismuth præsenterede sin ven, instruktøren Michel Gondry, for en provokerende tanke: forestil dig, at du modtager et kort med posten, der oplyser dig om, at du er blevet slettet fra en persons hukommelse, og at du ikke længere skal prøve at kontakte vedkommende. På omtrent samme tidspunkt havde Gondry stiftet bekendtskab med Charlie Kaufmans manuskript til "Being John Malkovich". "Hans tekster inspirerer mig, og jeg fik snart en helt ny idé til, hvordan jeg skulle lave filmen. Den kom til at handle om minder. Hvordan vi er vores minder, og hvordan minderne indvirker på vores liv. At miste dem - før man dør - er tragisk." Gondry ville gerne lave en film sammen med Kaufman og præsenterede ham derfor for ideen. Men Kaufman skulle først færdiggøre sit manuskript til "Orkidé-tyven", og Gondry valgte et andet af Kaufmans manuskripter til sin debutfilm "Human Nature" (2001). Her fik de to således mulighed for at lære hinanden at kende og lægge grundstenen til deres fremtidige samarbejde.

Evigt solskin


Efter at have læst manuskriptet til "Evigt solskin i et pletfrit sind" kontaktede Jim Carrey filmens producenter og meddelte, at han var interesseret i at spille rollen som Joel. Karakteren Joel er meget forskellig fra de roller, Jim Carrey ellers er kendt for at spille ("Ace Ventura", "The Mask"). Kate Winslet, der spiller filmens kvindelige hovedrolle, vurderer: "I denne film spiller Jim den mere tilbageholdende, kontrollerede karakter, mens jeg spiller den totalt kaotiske karakter. I forhold til hvad folk forventer af os som skuespillere, så spiller jeg den typiske "Jim Carrey-rolle" mens Jim Carrey spiller "Kate Winslet-rollen"."

Evigt solskin


Under optagelserne gjorde Gondry sig bemærket ved sin intuitive og spontane arbejdsmetode. Producent Steve Golin fortæller: "Mange instruktører har lagt det hele fast på forhånd, de ønsker ikke en masse opfindsomhed og ændringer på settet. Michel derimod har kun en overordnet idé om, hvad han vil gøre, når han kommer på settet. Han kan lide, at ideen udvikler sig, og han giver skuespillerne meget frihed." Tom Wilkinson (Dr. Mierzwiak) supplerer: "Med Michel er man aldrig helt klar over, hvor kameraet kommer til at stå henne. Ofte lader han kameraet køre allerede ved den første gennemspilning af en scene. Og han er meget imødekommende over for ideer og forslag." Gondry havde sat sig for, at han til "Evigt solskin i et pletfrit sind" ikke ville have en forudfattet mening om, hvordan filmen skulle være og se ud, og at han ville være åben for muligheder. Scenograf Dan Leigh beretter, hvordan filmens stramme budget øgede kreativiteten: "I stedet for at gøre det hele digitalt, benyttede vi os af gamle filmteknikker, især fra fransk film. Michel ved en masse om de gamle teknikker, som vi ikke kender eller har glemt."

Evigt solskin


Det var desuden vigtigt for Gondry, at filmen skulle være så realistisk som muligt. For at bevare fokus på forholdet mellem karaktererne, skulle historien ikke udstyres med en masse visuelle elementer og en iøjnefaldende teknik. Leigh fortæller: "Michel ville, at filmen skulle være realistisk, den skulle føles meget realistisk - selv i de scener, der udspiller sig i hukommelsen."




ANMELDELSER


Anmeldelser fra 22 medier. Det giver en total score på: 85 %

Berlingske Tidende -
B.T. -
Børsen -
Chili -
Cinemaonline.dk -
CinemaZone.dk -
Ekstra Bladet -
FHM -
Filmland -
Fyens Stiftstidende -
Gear -
Go’morgen Danmark -
Jyllands-Posten -
Kristeligt Dagblad -
M! -
Politiken -
Sirene -
Tjeck -
Urban -
Vi unge -
Women -
Århus Stiftstidende -

Flere karakterer er på vej i løbet af weekenden. Nedenstående medier bruger ikke karakterer i deres anmeldelse, men skrev:

Information
"Kaufmans mest afrundede og fuldendte værk."

Weekendavisen
"Begavet og bevægende. En ener."




ØVRIGE FACTS


  • Originaltitel:
    Eternal Sunshine of the Spotless Mind

  • Genre:
    Drama

  • Status:
    Snart bioaktuel

  • Amerikansk premiere:
    Fredag den 19. marts 2004

  • Danmarkspremiere:
    Fredag den 4. juni 2004

  • Instruktion:
    Michel Gondry, født 1964 i Versailles i Frankrig

  • Michel Gondry filmografi:
    "Vingt p'tites tours" (1989)
    "The Letter" (1998)
    "Human Nature" (2001)

  • Amerikansk distributør:
    Focus Features

  • Dansk distributør:
    SandrewMetronome

  • Manuskript:
    Charlie Kaufman

  • Medvirkende:
    Jim Carrey......................
    Kate Winslet...................
    Kirsten Dunst.................
    Tom Wilkinson................
    Elijah Wood....................
    Mark Ruffalo..................
    Joel Barish
    Clementine Kruczynski
    Mary
    Dr. Howard Mierzwiak
    Patrick
    Stan





    KORT OM INSTRUKTØREN


    Franskmanden Michel Gondry debuterede som spillefilmsinstruktør med "Human Nature" (2001), der ligesom "Evigt solskin i et pletfrit sind" er skrevet af Charlie Kaufman.

    Gondry er desuden kendt og velrenommeret for instruktion af musikvideoer og reklamefilm. Oprindeligt studerede Gondry til grafiker på en fransk kunstskole, da han begyndte at instruere musikvideoer for bandet Oui Oui, hvor han spillede trommer. Videoen vakte opsigt, og inden længe arbejdede han internationalt som instruktør. I 1993 mødte han den islandske pop sangerinde Björk, og de to indledte et langt og succesfuldt kreativt samarbejde. Videoen til "Human Behaviour" vandt så godt som alle priser for musikvideoer. Gondry står ligeledes bag den nyskabende musikvideo til White Stripes' "Fell in Love with a Girl", der gør brug af Lego animation. Derudover har Gondry instrueret musikvideoer for bl.a. Rolling Stones, Chemical Brothers, Kylie Minogue, Massive Attack og Radiohead og står bag mange prisvindende reklamefilm bl.a. for Levi's og Smirnoff.




    HVEM ER CHARLIE KAUFMAN


    Charlie Kaufman (manuskript, historie, executive producer på filmen) er blevet nomineret til en Oscar to gange for sine manuskripter til henholdsvis "Being John Malkovich" og "Orkidé-tyven". Samarbejdet med instruktøren Michel Gondry går tilbage til "Human Nature", der ligeledes bygger på et Kaufman-manuskript. Kaufman har derudover også skrevet manuskriptet til George Clooneys instruktørdebut "Confessions of a Dangerous Mind".




    BIOGRAFHITLISTEN


      Film Top 10: 03-08-2004 Sidste uge Antal dage
    1. King Arthur NY 3 dage
    2. Spider-Man 2 1 26 dage
    3. Harry Potter og Fangen fra Azkaban 2 52 dage
    4. Hellboy 3 10 dage
    5. Supersize Me 5 17 dage
    6. Troja 4 75 dage
    7. The Stepford Wives 6 17 dage
    8. The Day After Tomorrow 7 66 dage
    9. Evigt solskin i et pletfrit sind 8 59 dage
    10. 50 First Dates 9 38 dage


      Film Top 10: 27-07-2004 Sidste uge Antal dage
    1. Spider-Man 2 1 19 dage
    2. Harry Potter og Fangen fra Azkaban 2 45 dage
    3. Hellboy NY 3 dage
    4. Troja 3 68 dage
    5. Supersize Me NY 10 dage
    6. The Stepford Wives 8 10 dage
    7. The Day After Tomorrow 4 59 dage
    8. Evigt solskin i et pletfrit sind 5 52 dage
    9. 50 First Dates 6 31 dage
    10. Taking Lives 7 24 dage


      Film Top 10: 20-07-2004 Sidste uge Antal dage
    1. Spider-Man 2 1 12 dage
    2. Harry Potter og Fangen fra Azkaban 2 38 dage
    3. Troja 3 61 dage
    4. The Day After Tomorrow 4 52 dage
    5. Evigt solskin i et pletfrit sind 7 45 dage
    6. 50 First Dates 5 24 dage
    7. Taking Lives 8 17 dage
    8. The Stepford Wives NY 3 dage
    9. Dawn of the Dead 6 19 dage
    10. The Ladykillers 9 17 dage


      Film Top 10: 13-07-2004 Sidste uge Antal dage
    1. Spider-Man 2 NY 5 dage
    2. Harry Potter og Fangen fra Azkaban 1 31 dage
    3. Troja 2 54 dage
    4. The Day After Tomorrow 3 45 dage
    5. 50 First Dates 4 17 dage
    6. Dawn of the Dead 5 12 dage
    7. Evigt solskin i et pletfrit sind 6 38 dage
    8. Taking Lives 8 10 dage
    9. The Ladykillers 9 10 dage
    10. 13 snart 30 11 10 dage


      Film Top 10: 06-07-2004 Sidste uge Antal dage
    1. Harry Potter og Fangen fra Azkaban 1 24 dage
    2. Troja 2 46 dage
    3. The Day After Tomorrow 3 38 dage
    4. 50 First Dates 4 10 dage
    5. Dawn of the Dead NY 3 dage
    6. Evigt solskin i et pletfrit sind 5 31 dage
    7. Secret Window 6 17 dage
    8. Taking Lives NY 3 dage
    9. The Ladykillers NY 3 dage
    10. Scooby-Doo 2 7 101 dage


      Film Top 10: 29-06-2004 Sidste uge Antal dage
    1. Harry Potter og Fangen fra Azkaban 1 17 dage
    2. Troja 3 39 dage
    3. The Day After Tomorrow 2 31 dage
    4. 50 First Dates NY 3 dage
    5. Evigt solskin i et pletfrit sind 4 24 dage
    6. Secret Window 5 10 dage
    7. Scooby-Doo 2 6 94 dage
    8. Terkel i knibe 7 87 dage
    9. Ondskab 12 59 dage
    10. Honey NY 3 dage


      Film Top 10: 22-06-2004 Sidste uge Antal dage
    1. Harry Potter og Fangen fra Azkaban 1 10 dage
    2. The Day After Tomorrow 2 24 dage
    3. Troja 3 32 dage
    4. Evigt solskin i et pletfrit sind 4 17 dage
    5. Secret Window NY 3 dage
    6. Scooby-Doo 2 10 87 dage
    7. Terkel i knibe 7 80 dage
    8. Van Helsing 5 45 dage
    9. Kill Bill vol. 2 6 59 dage
    10. The Passion Of The Christ 9 80 dage


      Film Top 10: 15-06-2004 Sidste uge Antal dage
    1. Harry Potter og Fangen fra Azkaban NY 3 dage
    2. The Day After Tomorrow 1 17 dage
    3. Troja 2 25 dage
    4. Evigt solskin i et pletfrit sind 3 10 dage
    5. Van Helsing 4 38 dage
    6. Kill Bill vol. 2 6 52 dage
    7. Terkel i knibe 5 73 dage
    8. Ondskab 7 45 dage
    9. The Passion Of The Christ 9 73 dage
    10. Scooby-Doo 2 8 80 dage


      Film Top 10: 08-06-2004 Sidste uge Antal dage
    1. The Day After Tomorrow 1 10 dage
    2. Troja 2 18 dage
    3. Evigt solskin i et pletfrit sind NY 3 dage
    4. Van Helsing 3 31 dage
    5. Terkel i knibe 4 66 dage
    6. Kill Bill vol. 2 5 45 dage
    7. Ondskab 6 38 dage
    8. Scooby-Doo 2 8 73 dage
    9. The Passion Of The Christ 9 66 dage
    10. Starsky & Hutch 7 38 dage

    Kilde: Politiken og Bio-Tal




    TRAILERE/FILMKLIP


    Udover trailerne kan du se 5 filmklip fra filmen der er frit tilgængeligt. Klippene er lagt ud i Quick Time-formatet i 480x270:

    Evigt solskin

    Dansk trailer!
    Dansk trailer nr. 2!

    Traileren

    Teaseren
    Klip 1: Embarrassing Admission
    Klip 2: See the Frozen Charles
    Klip 3: Is there a risk for Brain Damage
    Klip 4: Half-Baked
    Klip 5: Can you wake him up?

    Klippene findes på 'Focus Features'.




    LINKS