Ny server og enkel domæne er vejen frem for Jim Carrey Nettet. Fremover vil du nemmere kunne huske adressen - www.jimcarreynetttet.dk. Der har de seneste uger været meget nedetid med for stor trafik og andre forstyrrelser.
Jeg håber dette er det rigtige træk, så Jim Carrey Nettet kan fortsætte den store tilgang af besøg og forhåbenligt kan skabe mere interaktivitet. Blandt andet i forbindelse med det nye debatforum, som skal køres helt i stilling. Der ligger flere ting og venter, så jeg håber I tager godt i mod tiltagene. Så I må frem på banen og deltage i debatten hvad I mangler og så kan vi ud fra det snakke om det...
Jim Carrey Nettet har modtaget en meget spændende beretning om et øjenvidne der så Jim Carrey i den weekend han besøgte Danmark.
Herunder følger små citater fra den meget fyldige beretning Andy fra Tyskland har givet Jim Carrey Nettet lov til at bringe. Du kan læse hele beretningen på CarreyDEBATTEN under Nyheder > Sidste nyt.
"Uden at fortrække en mine sidder jeg bare og stirrer på Jim Carrey indtil han kikker hen på mig, hvorefter jeg skynder mig at spise igen."
"Han var meget rar og venlig overfor mig."
"...pludselig vender han sig om, peger med sine fingre på mig og siger: "Andy, right?" og fortsætter med at gå og bryder ud i en store latter."
Det begynder at se spændende ud med den næste film, A Series of Unfortunate Events, Jim Carrey skal i gang med. Der er netop offentliggjort de personer der skal udfylde rollerne i filmen.
Filmen tæller nu navne som Meryl Streep, Jude Law og Emily Browning.
Produktionen starter allerede til oktober med premiere i USA til december næste år.
En lille status på billetsalget til "Bruce den Almægtige". I fin stil har komediehittet rundet 300.000 og fortsætter derudaf. Sandsynligvis vil tallet ende på ca. 310.000 og er dermed meget tæt på at vippe "Dum og dummere" af pinden!!
Se den opdaterede liste over Carreyfilm i biffen her: Tilskuertal.
De sidste uger har de danske aviser skrevet stolpe op og ned om det nye hotte par i Hollywood. Jim Carrey og hans danske kæreste Betina Holte.
B.T. skriver i dag at Carrey brugte ca. 1 million på Betina. Jim Carrey Nettet har samlet en række artikler på CarreyDebatten, fra de seneste uger. På siden er der desuden billeder og meget andet om Betina Holte, så kik forbi debatten.
Når animationsfilmen "Over the Hedge" som Jim Carrey skal lægge stemme til får premiere, er det rent faktisk en dansker der har haft ansvaret for at filmen blev til. I Hollywood bor den dygtige cheftegner 28-årige Jakob Hjort Jensen, som er ansat af DreamWorks. Han er netop nu aktuel i biograferne landet over i animationsfilmen "Sinbad", hvor han har haft det fulde ansvar for Sinbad-figuren. Tidligere har han tegnet Moses i "Prinsen af Egypten" og hvem husker ikke "Jungledyret", som er den hidtil største danske animationsfilm.
Men i "Over the Hedge" er han chefanimator, ikke tegner, men udelukkende på computer. Han ser det som en meget stor udfordring, hvor han vil komme i tæt kontakt med skuespillerne der lægger stemmer til filmen, som bl.a. er Jim Carrey, Garry Shandling, Helen Hunt og Naomi Watts.
På CarreyDEBATTEN under Tidligere film køres i denne weekend filmspecial med nostalgiske billeder fra Jim Carreys tidligere film. Se plakater og billeder, du med garanti aldrig har set!! Det kunne være dejligt at høre din mening om nogle er plakaterne.
Flere filmspecials lægges på i weekenden. Lad debatten rulle - den er åben for alle.
Med stor beklagelse har jeg konstateret at Jim Carrey har været nede en del de sidste par dage! Nyheder bliver derfor postet på det nye CarreyDEBATTEN, som har fået en meget flot start, og den virker!!
Grunden er simpelthen den, at der har været for meget trafik på siden, hvilket jo på sin vis er ret positivt. I har måske bemærket at siden er lagt ud på get2net, hvilket dette er beviset på, at det nok ikke er den mest holdbare løsning!!
Jeg kan desværre ikke gøre noget ved denne situation, men forhåbenligt bliver det bedre en af dagene...
Da TV3 viste to af Jim Carreys film i sidste uge resulterede det i ganske fornuftige seertal i TV3 regi. "Simon Birch" blev set af 111.000, og et par dage efter fulgte "Man on the Moon" med 91.000 seere.
Vi ser gerne flere af Jim Carreys film på skærmen, og der må snart være en kanal der sikrer sig rettighederne på "The Truman Show". Ellers er det ikke i øjeblikket planer om film den næste måneds tid. Tjek altid kalenderen for at se hvad der er i planerne...
I Jim Carreys næste film "Eternal Sunshine of the Spotless Mind" går han ned fra hans vanlige honorar. "Normalt" tjener Carrey ca. $20 millioner, men grundet et mindre budget har Carrey actepteret ca. $10 millioner.
The Budget of Eternal Sunshine:
$35,000,000
Tidligere film:
Bruce den Almægtige (2003) $25,000,000
Grinchen - Julen er stjålet (2000) $20,000,000 + merchandise
Jeg, Mig & Irene (2000) $20,000,000
Man on the Moon (1999) $20,000,000
I sidste måned på Jim Carrey Nettet kørte en afstemning, hvor brugere af siden kunne stemme på hvor mange tilskuere man troede ville gå i biffen om se "Bruce den Almægtige".
Dengang var der ikke færre end 54 der stemte og 48% stemte at filmen ville få over 250.000 tilskuere. Det var ret godt ramt, da filmen i disse dage netop runder 250.000 tilskuere. Meget flotte tal for en spillefilm i denne gode sommer vi har haft i år. Det betyder også, at filmen har været én af de mest sete film overhovedet i de danske biografer i år.
Også ude i verden fortsætter filmen med indtjene store summer. Den er nu oppe på $415, som du kan læse mere om under Box office ligesom du kan se tilskuertallene under diverse.
"Simon Birch" fra 1998, hvor Carrey har en mindre rolle og lægger stemme til filmens fortæller. Det var filmen kort fortalt, som bliver vist på TV3 den 12. august. Om lørdagen følger en TV-premiere på "Man on the Moon", hvor Carrey har høstet stor anerkendelse for sit skuespil i biografien om den nu afdøde komiker Andy Kauffman.
Det årlige Teen Choice Awards er netop blevet afholdt hvor Jim Carrey var nomineret til 2 priser. Her endte det med at Carrey vandt prisen for bedste mandlige skuespiller i en komedie! Yeahh!!!
Som vi kender Jim Carrey har han altid forberedt sin takketale og dette var bestemt ikke nogen undtagelse, kan man vist sige bare at se på billedet til venstre!!
Showet vises på FOX i USA den 6. august, hvornår det eventuelt kan ses i Danmark vides desværre ikke.
Jim Carreys seneste komediehit, Bruce den Almægtige, har tilsyneladende ikke en chance for at blive tilladt i Malaysia. Filmen har ligesom mange andre film mulighed for at blive forbudt, efter at have været igennem den hårde censor. I dette tilfælde er det det religiøse som står i vejen, da den er meget offensiv imod muslimer. Det mener regeringsministeren i hvert fald. Han mener at temaet for filmen ikke er "passende".
I filmen får Carrey tildelt Guds fantastiske kræfter, og skal prøve at styre verden. "Vi kan end ikke tage Gud den Almægtige som en joke," udtaler ministeren. Af andre film som har været udelukket fra landet, på grund af enten moralske eller religiøse grunde, er DareDevil, Austin Powers: The Spy Who Shagged Me og Zoolander.
En travl sommer med daglige opdateringer og over 50 nyheder om Jim Carrey i forbindelse med biografpremieren på "Bruce den Almægtige".
Der har været nok stof at skrive om men det aftager helt naturligt ligesom filmen så småt er på vej ud af biograferne rundt i verden. Derefter vil Jim Carrey Nettet heller ikke blive opdateret så tit som det er sket i sommeren.
MEN, når der er nyt om nye projekter så du kan roligt regne med at Jim Carrey Nettet er parat med at servere det sidste nye.
Glæd dig i øvrigt også til om få uger hvor "Carrey Debatten" får premiere. Mere herom følger om kort tid. :)
Lidt kedelig nyt må desværre sige der er om den film der skulle være Carreys næste "Fun with Dick & Jane". Optagelserne skulle begynde i september, men meget pludseligt har instruktøren Barry Sonnenfeld ("Familien Adams", "Men in Black I og II", "Wild Wild West") hoppet fra filmen, altså kun 6 uger før optagelserne!!
Filmen har en spændende rolleliste med bl.a. Cameron Diaz. Det er dog lykkedes at fastholde rollebesætningen og udskyde optagelserne til marts næste år.
Som ventet røg "Terminator 3" direkte ind som nr. 1 på den danske filmliste og skubbede dermed "Bruce den Almægtige" ned på 2. pladsen.
Filmen er efter 26 dage i de danske biografer stadig på lærredet i godt 40 biografer landet over, og det har været en stor succes. Over 200.000 danskere har nu moret sig i Carreys selskab og filmen vil være blandt de mest sete i årets løb. Så distributøren SF-Film kan nok godt finde det store smil frem.
Film Top 10 opdateres hver uge på Jim Carrey Nettet.
Dette er ikke en frisk nyhed, men jeg tror ikke der er mange der har hørt det. Jim Carrey har nemlig brugt noget af sommeren på at gå op til den endelige test for at blive amerikansk statsborger.
Det klarede han i fin stil så han kan nu både kalde sig canadisk og amerikansk statsborger. Tillykke herfra...
Endelig er der kommet nyt fra den computeranimerede film "Over Hækken", som produceres af DreamWorks. Gene Wilder er netop blevet tilføjet på listen over stemmerne. Han lægger stemme til uglen Norbert.
Jim Carrey lægger stemme til en rigtig gavtyv af en vaskebjørn, som du kan se på billedet til venste.
I følge Yahoos reporter, som overværede nogle af Carreys scener med stemmelægningen skulle det være meget morsomt, da han improviserede en del. Det er anden gang Carrey lægger stemme til en tegnefilm. Vi må vente til 2005 før filmen får premiere.
"Bruce den Almægtige" har haft premiere i et stort antal land verden over. Ud af det, er der kommet en række hjemmesider fra de forskellige landes distributører, som er meget sjove at se.
Her har jeg udvalgt nogle af de bedste officielle sider om "Bruce den Almægtige". Tag et kik:
Jim Carrey Nettet har haft et debatforum det sidste års tid, som desværre ikke er blevet brugt. Den er godt nok ikke så smart og overfyldt med sponsorer. Jeg er ret sikker på, at det bærer en del af skylden. Forumet bliver desværre derfor fjernet i næste uge!
Jeg vil dog lige høre, om I synes der skal være et debatforum permanent om Jim Carrey her på Jim Carrey Nettet. For hvis der er stemning for dette, vil jeg gerne prøve at finde en bedre løsning ellers bliver det bare droppet...
"Bruce den Almægtige" er for 3. uge i træk suveræn 1'er på den danske Top 10 liste over film i de danske biografer.
Godt 175.000 danske har indtil nu haft forøjelsen af at se Jim Carreys nye film, som har gået i biograferne i 17 dage. Det placerer filmen på en 7. plads over alle hans film i Danmark, det er godt gået. Se Tilskuertal i biffen. Det er så også sidste weekend den kommer til at ligge nummer 1, da Terminator 3 åbner i morgen.
Så er der efter et stykke tids tørke uden Jim Carrey på TV-skærmen lys forude...
3+ sender Hybridmanden 31. juli, mens TV2 Zulu den 3. august viser det roste portrætprogram med titlen Langt fra succes, som blev produceret i år 2000. Og kan man slet ikke få nok vises "The Mask" på norsk TV2 også den 3. august.
Premieren til Carreys næste film i biografen "Eternal Sunshine of the Spotless Mind" er blevet rykket frem til 2004. Det havde hidtil været planen at filmen skulle have en limited premiere midt i november i år.
Der er ikke yderligere forklaringer til udskydelsen, men så kan vi istedet forvente hele 3 film i 2004, det er jo heller ikke så ringe endda...
Også til en af Carreys kommende film "Fun with Dick & Jane" har der været gang i skrivningen. De har netop færdiggjort manuskriptet og det er ingen ringere end Peter Tolan "Analyze That", "America's Sweethearts") og et par habile brødre kaldet Ethan og Joel Coen skulle have lagt pen til herlighederne.
Barry Sonnenfeld instruerer, Brian Grazer producerer og optagelserne starter allerede til september.
Det ser endelig ud til at der nu kan komme skub i filmen "The Secret Life of Walter Mitty", som Steven Spielberg har set sig varm på.
Zach Helm er netop blevet involveret i filmen og er gået i gang med at skrive filmmanuskriptet. Filmen er en genindspilning fra 1940'erne. Det ligger derfor et stykke ud i fremtiden inden produktionen starter.
Ligesom med de fleste film er der auktion på eBay over rekvisitterne og tøjet fra "Bruce den Almægtige".
Du kan således få fingre i bl.a. Bruce Nolans Nike sko, nogle af billederne fra deres familiealbum eller hvad med paraplyhatten Jim Carrey havde på i filmen.
Her kan du deltage i auktionen, som løbende udskiftes med nye ting fra filmen.
Det går rigtigt godt for "Bruce de Almægtige" i Danmark!!
Den topper således den danske liste, selv hvor den ventede filmatisering af tegneserien Hulk åbner i de danske biografer. Fremragende for "Bruce den Almægtige", som allerede er set af hele 140.000 danskere på de 10 dage den har gået herhjemme.
"Bruce de Almægtige" er netop blevet den mest succesfulde Jim Carrey-film nogensinde på verdensplan. Det på trods af, at filmen endnu ikke har haft premiere i lande som Japan, Kina, Argentina og Frankrig.
Filmen slår dermed "Grincen - Julen er sjålet", som samlet indtjente $340 millioner, men netop den film havde meget begrænset succes uden for USA! Det er stik imod Bruce, som går rent ind som nummer 1 i hele verden. Et af de seneste eksempler var som bekendt i Danmark i forrige weekend.
Det er også sjældent at komedier indtjener så store pengesummer. Faktisk er filmen den komedie, der har tjent suverænt mest nogensinde i filmhistorien. Du kan følge filmens indtjening HER
Jim Carrey Nettet får dagligt mange mails fra nysgerrige fans der spørger til Jim Carreys kommende film. Jeg vil her prøve at lave en lille oversigt over de seneste forlydende projekter.
Tjek desuden siden med kommende film, hvor der er flere detaljerede oplysninger om de enkelte film.
Jim Carrey har ikke haft meget tid til at nyde succesen med "Bruce den Almægtige" - for han har været hårdt optaget med indspilningerne til "Eternal Sunshine of the Spotless Mind", som kommer i biograferne til november i USA.
Øvrige roller er Kate Winslet, Kirsten Dunst og Elijah Wood.
Dernæst indleder Carrey optagelserne til "Fun with Dick & Jane" til efteråret med Cameron Diaz. Interessant at se dem sammen igen efter de brød igennem i 1994. Forventet premiere bliver næste sommer.
"Over Hækken" er navnet på en ny animeret film fra DreamWorks-studierne. De har arbejdet på højtryk siden sidste sommer på at animere denne film, som skal i biografer i 2005. Her lægger Carrey stemme til en af figurerne.
Derudover følger en film af Steven Spielberg og andre lidt løsere projekter, men læs mere om filmene på Jim Carrey Nettet.
Præcis som det skete for Jim Carrey og hans "Bruce den Almægtige" til den amerikanske premiere på Memorial Day, er den latterprovokerende komedie strøget direkte ind på førstepladsen over weekendens bedst indtjenende film. Da resultatet var gjort op og billetterne talt sammen, havde ikke færre end 56.000 danskere set filmen i løbet af weekenden med start den 4. juli.
Det gav en samlet indtjening på 3½ million kroner, hvilket overgår Jim Carreys tidligere box-office hit, Dum og Dummere, der "kun" nåede de 2,2 millioner. Oven i købet er resultatet for "Bruce den Almægtige" en af de største juli-indtjeninger nogensinde, kun overgået af "Gamle mænd i nye biler".
Du kan følge tilskuertallet i Danmark på Jim Carrey Nettet ved at klikke HER.
Jim Carrey Nettes månedlige Nyhedsbrev udsendes torsdag aften til alle registrerede modtagere. Det kan derfor nåes endnu hvis du ønsker at være med. Er du ikke tilmeldt skal du blot udfylde formularen til højre og blot besvare den mail du får til sendt, så er du med...
Den samlede procentfordeling giver dermed 60% for filmen ud fra de danske anmeldere. Har du set anmeldelser der ikke er nævnt på siden, hører Jim Carrey Nettet gerne fra dig så vi evt. kan få den tilføjet på siden.
Så kom dagen mange Carrey-fans havde ventet på. Endelig en ny film af geniet som kan ses i 48 biografen over hele landet. Vi skal 2½ år tilbage siden Carrey sidst var på plakaten i Danmark!
Pressen er heller ikke i tvivl om "Bruce den almægtige", som alle aviser har anmeldt idag. Her følger et lille udpluk - se resten i Jim Carrey Nettets Sektion - Bruce den almægtige.
B.T. -
"Jeg bulder-grinede, så familien blev helt flov - og dét sker sjældent"
M! -
"Én af de sjoveste Jim Carrey-film nogensinde. Lad det være sagt med det samme - Jim Carrey er tilbage i storform"
Som sædvanlig vil Jim Carrey Nettet sætte lidt fokus på Filmfejl, som findes i alle film. Der er efterhånden gået sport i at finde de små pudsigheder der er smuttet i farten under optagelserne.
Skal du se filmen hen over sommeren og støder på noget i filmen som du synes virker lidt mystisk, så er du meget velkommen til at maile det til Jim Carrey Nettet.