Burger King og Nickelodeon har annonceret en eksklusiv international markedsføring af "Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events", til mere end 30 lande udenfor USA.
"Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events" har premiere i Danmark i slutningen af januar 2005 og er produceret af Nick Movies, Paramount Pictures og DreamWorks Pictures, og er distribueret i Danmark af UIP.
Landene der er inkluderet i aftalen selvfølgelig ud over Danmark er: Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru, Østrig, Cypern, Tyskland, Gibraltar, Holland, Ungarn, Island, Israel, Italien, Malta, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Turkiet, Storbritanien, Bahrain, Jordan, Kuwait, Lebanon, Qatar, Saudi Arabia, UAE.
Jim Carrey fik endelig sin stjerne da han for nylig vendte hjem til sin fødeby Toronto, Canada. Han har nu en plads på den canadiske Walk of Fame.
Der kan ses billeder og videoklip fra begivenheden ved nedenstående links. Menneskerne omkring Jim Carrey på billeder er Jim Carreys familie (datter og søskende):
En status på "Evigt solskin i et pletfrit sind". På den nye biograflisten holder filmen sin flotte 4. pladsen, set i det lys at den kun spiller i 10 biografer herhjemme. Se hele Top10 på linket ovenover i Sektionen om filmen.
Filmen er set af over 30.000 mennesker på nuværende tidspunkt. Det kan eksempelvis nævnes, at mandag i denne uge var den største hverdag i hele spilleforløbet. Så dejligt at se, at tilskuerinteressen for filmen stiger, selvom den har spillet i 3 uger i Danmark. Det betyder så også, at der går nogle få uger endnu før Evigt solskin går videre til næste biografring, da den stadigvæk klarer sig så godt i premierebiograferne.
Kører filmen ikke i din biograf endnu, må du væbne dig med tålmodighed.
Jim Carrey spiller Tim Carter, en alkoholiseret og desperat storebror i et portræt af en tilsyneladende perfekt familie. Familien bliver rystet, da en række intime hemmeligheder kommer frem for dagens lys. Bag den solide borgerlige facade gemmer der sig nemlig adskillige skeletter i skabet.
På den danske biografhitliste er "Evigt solskin i et pletfrit sind" rykket ned på 4. pladsen. Det kunne forventes efter den nye Harry Potter-film åbnede i weekenden, men ellers ser det ud til at den kører fint i de danske biografer. Tryk på listen for at se hele Top10 listen og andre informationer om filmen.
Har du ikke set den store TV-kampagne om "Evigt solskin" på TV3/3+, som kører hele tiden på kanalerne kan de ses her (kan ses med Windows Media Player):
Lige en nyhed om Jim Carrey Nettet. Det sidste stykke tid har folk skrevet, at der har været nogle småfejl med at logge ind på CarreyDebatten, det er nu rettet. Jeg har idag opgraderet debatforumet, så det fungerer perfekt igen.
Der er ligeledes installeret en helt ny chat på forumet med nye features. Du skal stadig være registreret bruger for at kunne benytte chatten. Du finder den nederst på forsiden af forumet.
"Evigt solskin i et pletfrit sind" kører fint i de danske biografer. I premiereweekenden blev filmen således set af 6.645 biografgængere. Taget i betagtning at den kun spiller i 11 biografer er det et pænt tal.
Afstemningen der har kørt på Jim Carrey Nettet om at gætte filmens totale tilskuertal er nu slut. 45 personer har stemt og flertallet eller 36% tror 60.000-80.000 vil finde vej til biffen, mens 18% tror den når over de magiske 100.000. Ny afstemning tilføjet i dag.
Spændende at se hvor langt det trods alt rækker, Jim Carrey Nettet vil løbende prøve at opdatere tallet. Tjek derfor Tilskuertal en gang i mellem.
"Evigt solskin i et pletfrit sind" har nu spillet 3 dage i de danske biografer, og efter hvad jeg har hørt har folk været meget begejstrede for filmen.
Ikke mindst de danske medier... her følger nogle uddrag fra deres anmeldelser:
"Genial og uforglemmelig. Flår dit hjerte ud for siden at sætte det på plads igen - i dobbelt størrelse. Måske den bedste rutsjebanetur, biografmørket nogensinde har budt på."
****** (6 stjerner ud af 6)
B.T. - Henning Høeg
"Tankevækkende og fantastisk anderledes."
****** (6 stjerner ud af 6)
Vi Unge - Lea Hestelund
"En af filmhistoriens mest originale romantiske komedier. Har en berusende evne til at leve videre inde i ens bevidsthed. En sjælden filmperle."
***** (5 pile ud af 6)
Filmland - Per Juul Carlsen
"Charlie Kaufman har gentaget kunststykket. Fuldt ud lige så original som Being John Malkovich og Orkidétyven. På flere planer et lille underværk."
***** (5 hjerter ud af 6)
Politiken - Kim Skotte
"En af årets hidtil bedste og mest originale oplevelser. En både bevægende og tankevækkende feel-good - film i den allerbedste betydning af ordet.
***** (5 stjerner ud af 6)
Ekstra bladet - Henrik Queitsch
"Det er sjældent, at man præsenteres for noget så originalt tænkt og udført. En genistreg, der vil blive stående, når det meste andet er glemt."
***** (5 stjerner ud af 6)
Jyllandsposten - Kim Foss
"Blændende original."
***** (5 stjerner ud af 6)
Børsen - Morten Dürr
"Sjældent har en film haft så meget på hjerte og fortalt det så originalt.
***** (5 stjerner ud af 6)
URBAN - Louise Kidde Sauntved
"Kaufmans mest afrundede og fuldendte værk."
Information - Christian Monggaard
"Begavet og bevægende. En ener."
Weekendavisen - Bo Green Jensen
Det lader vi lige stå lidt, tjek også resten af karaktererne (godt 20 stk.) i Filmsektionen.
Husk også at give din bedømmelse af filmen i denne tråd på Debatforumet.
Filmsektionen her på Jim Carrey Nettet er nu komplet med al den information om "Evigt solskin" du kan have brug for. I løbet af dagen tilføjes anmeldelser fra dagbladene, så kig endelig forbi senere i dag.
For god ordens skyld gentager vi lige premirebiograferne filmen kan ses i:
København: Grand, Dagmar, Empire, Palads, Palladium Omegn: Lyngby i Kinopalæet Provinsen: Århus i Palads og Cinemaxx, Aalborg i Biocity, Odense i Cafébiografen
I udsendelsen der varede en time var også godt et portræt af instruktøren Gondy, som desværre ikke er lagt ud på siden ovenover. Filmland genudsendes igen på lørdag kl. 15.00 på P2, så der er endnu en chance for at høre hele omtalen af filmen.
De første magaziner har anmeldt "Evigt solskin i et pletfrit sind" og det må siges at være store ord de er kommet med indtil nu, hvor kun dagbladenes dom mangler. Der er derfor nu tilføjet 5 anmeldelser (SIRENE, Filmland, TJECK, Vi unge, M!) i "Evigt solskin"-sektionen, som opdateres løbende.
Ungdomsmagasinet Vi unge har i det nye juni-nummer valgt filmen til månedens film og skriver bl.a. om hvorfor du skal eller ikke skal se filmen:
Se den hvis:
Du er klar på en tuder, og godt kan lide at se en film, der giver stof til eftertanke. Og selvfølgelig hvis du er vild efter, at se Jim Carrey, Kate Winslet og ikke mindst altid søde Elijah Wood i et overbevisende trekantsdrama...
Undgå den hvis:
Du ikke er til film, der kan være lidt svære at regne ud og lægger op til at du skal have gang i de små grå. Der er rent faktisk ikke andre undskyldninger for IKKE at se denne geniale film...
Kort og godt:
Filmen er tankevækkende og fantastisk anderledes...
Ideen til "Evigt solskin i et pletfrit sind" opstod, da kunstneren Pierre Bismuth præsenterede sin ven, instruktøren Michel Gondry, for en provokerende tanke: forestil dig, at du modtager et kort med posten, der oplyser dig om, at du er blevet slettet fra en persons hukommelse, og at du ikke længere skal prøve at kontakte vedkommende. På omtrent samme tidspunkt havde Gondry stiftet bekendtskab med Charlie Kaufmans manuskript til "Being John Malkovich". "Hans tekster inspirerer mig, og jeg fik snart en helt ny idé til, hvordan jeg skulle lave filmen. Den kom til at handle om minder. Hvordan vi er vores minder, og hvordan minderne indvirker på vores liv. At miste dem - før man dør - er tragisk." Gondry ville gerne lave en film sammen med Kaufman og præsenterede ham derfor for ideen. Men Kaufman skulle først færdiggøre sit manuskript til "Orkidé-tyven", og Gondry valgte et andet af Kaufmans manuskripter til sin debutfilm "Human Nature" (2001). Her fik de to således mulighed for at lære hinanden at kende og lægge grundstenen til deres fremtidige samarbejde.
Efter at have læst manuskriptet til "Evigt solskin i et pletfrit sind" kontaktede Jim Carrey filmens producenter og meddelte, at han var interesseret i at spille rollen som Joel. Karakteren Joel er meget forskellig fra de roller, Jim Carrey ellers er kendt for at spille ("Ace Ventura", "The Mask"). Kate Winslet, der spiller filmens kvindelige hovedrolle, vurderer: "I denne film spiller Jim den mere tilbageholdende, kontrollerede karakter, mens jeg spiller den totalt kaotiske karakter. I forhold til hvad folk forventer af os som skuespillere, så spiller jeg den typiske "Jim Carrey-rolle" mens Jim Carrey spiller "Kate Winslet-rollen"."
Desværre holdt TV-programmet sommerferie sidste uge, så der er ingen levende billeder fra filmen, men den vil som sagt blive anmeldt alligevel. Så vær med på en lytter, hvis det er muligt vil Jim Carrey Nettet lægge indslaget ud på nettet, men som sagt ingen garanti...
Det er et Kaufman arrangement, hvor hans tidligere meget roste film "Being John Malkovich" vises. Aftenen er for medlemmer af Nordisk Films biografklub BioZonen.
Som sagt er det tirsdag den 3. juni i Palladium, København og Palads, Århus. Begge steder kl. 19.00
I dette nye nummer af ungdomsmagasinet Chili kan du læse et interview med Jim Carrey, da de traf ham i Los Angeles. Interviewet går tæt på Jim Carrey og han fortæller alvorligt om kærligheden og hvilke kærestesorger han har haft den seneste tid. Fx at han ikke havde lyst til at vågne igen på grund af kærestesorger, om kærlighed og også indirekte, at han ikke længere er kæreste med danske Bettina.
Jim Carrey fortæller: - Jeg har ingen idé om, hvordan et forhold skal fungere. Jeg ville have et, hvis jeg vidste det, siger han og fastslår dermed, at hans danske veninde Bettina Holte nok ikke er hans kæreste mere. Det er heller ikke helt nemt at vide sig sikker på, hvornår man har fundet den rigtige. Selvom Jim nu er 42 år og har noget erfaring, så er han ikke kommet meget tættere på at være Professor Kærlighed med årene. Kærligheden er og bliver tricky.
Dette var blot et meget lille uddrag af hele interviewet. Gå til Chilinet.dk og læs hele deres interview med snart biografaktuelle Jim Carrey. Og så må vi håbe han snart kommer på ret køl igen...
Alle film i de danske biografer bliver inden Danmarkspremieren vurderet af Medierådet for Børn og Unge, inden de kan få premiere herhjemme.
Det er "Evigt solskin i et pletfrit sind" netop blevet - i går kom de således frem til afgørelsen, at filmen er Tilladt for børn over 11 år med følgende begrundelse:
Filmen foregår i en verden, hvor man har en teknologi, der kan slette fortidige begivenheder fra bevidstheden og handler om splittelsen mellem på den ene side at ville flygte fra og på den anden side bevare erindringen om et smertefuldt, men også lykkeligt forhold. Filmens fortælleform, hvor der veksles mellem fortid og nutid og mellem indre og ydre, gør det vanskeligt at bevare overblikket over handlingen, som rummer en række scener med skænderier og opgør og andre dramatiske momenter. I en scene vises et simuleret selvmordsforsøg, i en anden scene vises en simuleret kvælning. Da skiftene mellem tids- og handlingsplanerne samtidig fremstilles på en mareridtsagtig og uvirkelig måde, hvor lydsiden flere steder er uhyggelig og truende, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Læs om filmen, se mage flotte billeder fra filmen. Og meget meget andet. Der blvier dagligt tilføjet nye informationer til siden og sidst på ugen kommer de første danske anmeldelser af filmen, som Jim Carrey Nettet naturligvis følger nøje.
Med 11 dage til Danmarkspremieren på "Evigt solskin i et pletfrit sind" er premierebiograferne nu fundet. Filmen åbner i 10 biografer herhjemme i de største byer. Så man må indstille sig på en lille køretur, hvis den skal se i den første weekend. Herefter vil filmen sandsynligvis blive vist rundt i landets øvrige biografer på skift.
Bor du i Københavnsområdet kan du på BioBooking allerede bestille billetter til filmen i Palladium til premiereweekenden. Bestil nu inden det er for sent!
Frem til Danmarkspremieren den 4. juni er der dagligt nyt om "Evigt solskin i et pletfrit sind". Meget nyt vil komme i løbet af denne uge, så følg med på Jim Carrey Nettet og husk også CarreyDEBATTEN.
En række videoklip om filmen er tilgængelig. Udover teaseren og traileren kan du se 5 små klip. For at se dem kræver det, at du har Quick Time Player på din PC:
Jim Carrey Nettets næste nyhedsbrev udsendes onsdag den 26. maj med sidste nyt om "Evigt solskin i et pletfrit sind" til alle brugere der har tilmeldt sig denne service, som der er over 200 der har.
Er du ikke tilmeldt kan du stadig nå at modtage det næste nummer, selvfølgelig helt gratis og uden reklamer. Den udsendes 12 gange om året og derudover maks 4 gange om året en mail med kort nyt. Du kan tilmelde dig med formularen øverst i højre side.
Vær opmærksom på at når du har udfyldt formularen modtager du en mail. Du skal derefter følge henvisningen i mailen før du er fuldt aktiveret.
Sidste afstemning gik på "Hvilken Carrey-frase er din yndlings?".
I alt blev det til knap 100 stemmer. Der var tæt løb mellem Allllrighty Then (32%) og B-E-A-utiful (29%).
Looooser (9%), Somebody Stop Me (7%), I like it a lot (7%) og Ssssmokin (6%) fulgte på de næste pladser. Det er derfor blevet tid til den næste afstemning.
Den lyder: Hvor mange tilskuere tror du "Evigt solskin" trækker i biffen? Afstemningen kører frem til 4. juni, hvor Carreys nye kærlighedsfortælling har Danmarkspremiere. Har du ikke den store ide om hvor mange der har set Carreys film i Danmark, kan du se en liste her.
Vel at mærke at seneste komedie "Bruce den almægtige" trak over 300.000, mens seneste drama måtte nøjes med godt 20.000!
Lemony Snicket-filmen der kommer til vinter udgives også som spil til diverse platforme. Bøgerne er ved at nå samme popularitet som Harry Potter, så det forventes at spiludgivelsen vil kunne indtjene pænt ved julehandlen.
Spillet blev præsenteret i sidste uge på den store spilmesse (Electronic Entertainment Expo 2004) i Los Angeles. MEd flotte kulisser fra filmen, så de forstår rigtigt at skabe opmærksomhed. Spillet er i genren adventure, hvor man styrer de 3 forældreløse Baudelaire søskendes kamp for at slippe væk fra den onde grev Olaf (Jim Carrey). Og ligesom i filmen bygger spillet også på de tre første bøger i serien
Den udgives på disse platforme: PlayStation 2, Xbox, GameCube, Game Boy Advance og PC. Klik på billedet skiltet nedenunder for at kommentere nyheden eller se screen shots fra spillet.
Jim Carrey og Cameron Diaz skulle have indspillet filmen "Fun With Dick and Jane" hen over sommeren, men filmen er nu udskudt på ubestemt tid. Cameron Diaz var ellers i udsigt til at blive den højest betalte kvindelige skuespiller i Hollywood med en gage på ikke færre end $30 millioner!
Begge skuespillere er netop blevet færdige med indspilninger og ser frem til en pause, så hvornår filmen istedet går i produktion må tiden vise...
SandrewMetronome har idag lavet en enkelt side på deres hjemmeside om "Evigt Solskin i et Pletfrit Sind". På siden kan du se et par billeder og læse lidt mere om filmen. Desværre ikke så meget kan man læse om filmen, men der skal nok komme meget mere fokus også på TV.
Har du været i biografen fornylig og tilfældigvis set traileren for filmen, så fortæl gerne hvor du har set den inde på forumet. Inden længe vil SandrewMetronome også køre en TV kampagne.
Det er ikke kun i Danmark Jim Carreys nye film er på plakaten. Den har allerede haft biografpremiere i ca. 7 lande og nogle af distributørerne fra landene har lavet officielle hjemmesider, hvor du kan se nogle af dem herunder.
Der kommer formentlig ingen dansk side for "Evigt solskin", da SandrewMetronome ikke plejer at gøre så meget på den front.
Flotte sider må man sige, de fleste er lavet i Flash og ligner den amerikanske en del. Kunne du tænke dig at at se flere hjemmesider og filmplakater fra andre lande så tjek dette emne på CarreyDebatten. Jeg opdaterer løbende med nyt fra andre lande når jeg ser det, ellers er du meget velkommen til at hjælpe hvis du støder på nogle.
Filmen "Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events" som Jim Carrey næsten har færdigindspillet kommer snart i biograferne. Filmen er som bekendt baseret på de 3 første bøger i serien der i alt omfatter 10 bøger.
I Danmark er der imidlertid kun udgivet 2 bøger af serien som herhjemme har titlen "En serie af ulykker" udgivet af Carlsen Forlag, selvom det er et par år siden de øvrige blev udgivet.
Hvad der er gået galt er svært at sige noget om, men Carlsen vil ikke udgive resten af serien i Danmark, nok fordi de havde håbet på at de solgte bedre, men det er da ærgerligt at det nu er strandet sådan op til en biografversion af hele serien, men Carlsen står åbenbart fast!!
Det seneste jeg har hørt er at den amerikanske udgiver nu er på jagt efter et nyt dansk forlag som vil overtage serien. Det må vi da håbe, ikke? Kommenter nyheden her.
Nu hvor der har været en del snak om fortsættelser til Jim Carreys film på debatforumet, så er Sony Pictures Entertainment, Universal Pictures og Spyglass gået i tænkeboksen om en mulig fortsættelse af sidste sommers komediehit "Bruce den Almægtige".
Bobby Florsheim og Josh Stolberg (Kids in America) har skrevet manuskriptet "The Passion of the Ark", som filmen i givet fald vil blive baseret på. Om Jim Carrey får hovedrollen er der dog lidt tvivl om, men efter sigende skulle han være frisk på en fortsættelse, måske ikke så mærkeligt endda, da filmen jo blev et enormt hit verden over. Største film i karrieren og hvis vennen Tom Shadyac ligeledes er med på ideen, kan det måske blive en realitet!
En anden mulighed vil være at en anden skuespiller spiller enkemand og forfatter, som bliver udvalgt af Gud til at forberede sig på den næste store Syndflod.
Hvad vil du sige til en 2'er af "Bruce den Almægtige". Vil du være interesseret i den eventuelle efterfølger, som stadig er på rygtebasis eller synes du det er for langt ude? Kommenter nyheden på debatforumet.
"Evigt solskin i et pletfrit sind" klare sig pænt i udlandet. Vær opmærksom på at det ikke er en typisk Jim Carrey-film derfor er tallene ikke så store som vi husker Bruce den Almægtige. Filmen åbner i meget mindre oplag så det er film som "Lost in Translation", den kan sammenlignes med.
Filmen udsendes formenligt på DVD/VHS i USA til oktboer og eventuelt en re-premiere, hvis den kommmer i betragtning til Oscars.
Australien / $1.759.212 / efter 28 dage
England / $4.800.000 / efter 9 dage
Grækenland / $453.120 / efter 21 dage
Rusland / $100.000 / efter 14 dage
USA / $32.000.000 / efter 56 dage
Jim Carrey Nettet gearer op og vil ligesom sidste år ved "Bruce den Almægtige" premieren poste nyheder dagligt frem til premieren.
Med under 25 dage til premieren på "Evigt solskin i et pletfrit sind" vil der være meget omtale herhjemme af filmen i medierne, som Jim Carrey Nettet vil følge op på frem til Danmarkspremieren.
Som altid er du meget velkommen til at give tip om nyt, hvis det endnu ikke har været omtalt på siden.
I en tid hvor der ikke har været så mange film med Jim Carrey i TV kommer der nu et spændende portræt.
TV2 Zulu genudsender portrætprogrammet "Jim Carrey: Langt fra succes" mandag den 17. maj kl. 13.20. Her kan man få et godt indblik i Carreys hårde barndom og vejen til succes.