Jim Carrey Nettet - Stedet for Carrey-fans...


NYHEDER

Nyere nyhederNyere nyheder fra august 2002 - december 2002



       JULI  2002


(25.07.02) BRUCE ALMIGHTY NYT

Optagelserne til Jim Carreys næste film "Bruce Almighty" er blevet udskudt til september måned i år.

Rygter siger at Jennifer Aniston (Venner) skal spille den kvindelige hovedrolle og Robert de Niro er mulig som Gud, men intet er offentliggjort på nuværende tidspunkt, men det ser da ret interessant ud...
  
Læs mere...

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(19.07.02) CARREY I COMPUTERANIMERET FILM

Jim Carrey skal sammen med Garry Shandling (Town & Country) lægge stemme til hovedpersonerne i en kommende computeranimeret film fra DreamWorks.

Det er den amerikanske tegneserie "Over The Hedge" der skal filmatiseres, som herhjemme bedst er kendt under navnet "Over Hækken". Den kan findes i enkelte formiddagsaviser og er desuden udgivet i 4 albums. Hovedpersonerne i tegneserien er den supercoole vaskebjørn RJ og den smånervøse skildpadde Verne, to frækkerter der render rundt og laver gale streger!

Serien er på rekordtid blevet en kæmpesucces i hjemlandet USA (blev bragt første gang juni '96), og populariteten vokser stadig. Og der er vidst ingen tvivl om at den når nye højder efter nyheden om at den skal filmatiseres.

Michael Fry har skrevet teksterne til serien (har desuden skrevet historier til Walt Disneys Mickey Mouse), mens T. Lewis har stået for tegningerne (har tidligere illustreret Mickey Mouse historier plus andre børnebøger).

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(06.07.02) 4 ÅR PÅ NETTET

Sommeren '98 var tidspunktet hvor Jim Carrey Nettet for første gang så dagens lys. Det var i en noget skrabet udgave med få billeder og informationer.

I takt med tiden har designet også fået en ansigtsløftning et par gange. På siden ved tryk på linket nedenunder kan du se de forskellige forsider fra tidernes løb og læse mere om JCN...

Læs mere om Jim Carrey Nettets historie

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(01.07.02) BRUCE ALMIGHTY

Jim Carrey går igang med optagelserne til sin nye film - "Bruce Almighty" i løbet af de kommende uger.

Carrey genforenes med instruktøren fra gennembrudsfilmen "Ace Ventura". Handlingen kort fortalt er, at Carrey får tildelt gude-lignende kræfter i 24 timer, men har meget svært ved at styre sig med de muligheder det medfører...

Læs mere om "Bruce Almighty" under Næste film

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


       JUNI  2002


(28.06.02) DATO BEKRÆFTET!

Sandrew Metronome har bekræftet, at "The Majestic" udsendes på video og DVD (Region 2) tirsdag den 24. september i år.

Samme dato udgives en anden, should-have-been-in-biffen-film, nemlig "Dragonfly" instrueret af Tom Shadyac (The Nutty Professor, Fuld af løgn, Bruce Almighty)!!

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(18.06.02) KØB "THE MAJESTIC" PÅ DVD IDAG!

Utroligt, men sandt. Carreys nyeste film "The Majestic" er tilgængelig i flere butikker netop nu i Danmark, inden den overhovedet har haft premiere! I USA udkommer den desuden først i denne uge.

Axel Music har siden den 12. juni i Deres butikker over landet solgt "The Majestic" DVD'en (Region 1). De får generelt titler meget hurtigt hjem fra USA, da de har egen afdeling i Nordamerika og samarbejdet ser jo ud til at kører perfekt.

Er du interesseret i at få fat på Carreys nyeste film kan du forsøge dig hos Axel Music, som har butikker i Scala, Hovedbanegården, Frederiksberg Centret, Klassisk, Lyngby, Roskilde, Køge og i Odense i Banegårdscentret og Rosengårdscentret.

En STOR tak til Anders Vejgaard for tippet.

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(17.06.02) CARREY WEEKEND

Hvis du er meget vild med Jim Carrey og gerne vil bruge en weekend på at se alle hans bedste film, med andre Jim Carrey-fans så har du nu chancen.

Send en e-mail til
Anders Vejgaard med navn, adresse og gerne dit tlf. nr., så vil han efterfølgende kontakte dig/jer og undersøge hvor stor opbakning der er.

Har du ICQ kan du tilmelde dig ICQ-listen på Jim Carrey Nettet, hvor vi kan drøfte det nærmere.

En stor tak til Anders Vejgaard for det flotte initiativ.

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(17.06.02) NYE AFSTEMNINGER

En række nye afstemninger kører hen over sommeren på Jim Carrey Nettet.

Brug lidt tid på at afgive dine stemmer, som jeg efterfølgende kan bruge til at gøre hjemmesiden endnu bedre i fremtiden.

På forhånd tak!

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(10.06.02) MAJESTIC I EUROPA!

"The Majestic" har nu haft premiere over hele verden. Men det er langtfra stor succes den har høstet...

På Jim Carrey Nettets debatforum er der lidt statistik fra filmens premiereweekend fra godt 10 lande.

Læs mere på forumet

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(06.06.02) MTV MOVIE AWARDS WEEKEND

For første gang i 8 år var Jim Carrey i år slet ikke nomineret til en pris ved MTVs årlige prisuddeling ved MTV Movie Awards!

Priserne blev uddelt i lørdags, men vises først på MTV Europe én af de nærmeste uger. Som optakt til det store show bruger de den kommende weekend, som tilbageblik på de sidste 10 års shows. Et helt program -
Jim Carrey Ucensureret, sendes søndag på MTV Europe. Her er der klip fra mange af de gange han har stået som vinder af de forgyldte popcornbægre. Se bl.a. hans mere eller mindre vanvittige takketaler, for ikke at tale om 1999 hvor han var forklædt som rocker!!

Se resten af programoversigten på MTVs hjemmeside, hvor Carrey også ses i øvrige programmer.

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(02.06.02) JEG ER RET NORMAL

I denne uges SE & HØR i Paparazzi-sektionen er der et stort portræt af Jim Carrey.

I interviewet med SE & HØR fortæller Jim Carrey om sin 15-årige datter, om at sætte sit liv på spil og om at fodre hajer...

Portrættet er rigt illustreret med fotos.

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


       MAJ  2002


(26.05.02) NYE TEGNINGER

Nye tegninger af Jim Carrey er lagt på Jim Carrey Nettets tegningarkiv.

Har du også lavet en tegning af Carrey kan du få den tilføjet på hjemmesiden ved at sende den pr. mail.
Se de mange flotte tegninger, som allerede er på siden, ved at klikke
her.

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(13.05.02) OPDATERINGER

Biografi
Opdeling af biografien over flere sider. Nu også ført ajour med de seneste års begivenheder og filmprojekter.

Ny afstemning
Giv din stemme i den aktuelle afstemning, som lyder: Fra hvilken side er du kommet ind på Jim Carrey Nettet?

Tidligere afstemninger
Resultatet af den forrige afstemning, samt alle tidligere afstemninger kan findes i det store arkiv.

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(10.05.02) NYE MOTIVER

Der er nu tilføjet nye motiver til puzzlespillet. Du kan trykke på billederne nedenunder for at komme til siderne eller se andre underholdende spil i kategorien Diverse > Sjov.

Dum og Dummere puzzlespillet     Hybridmanden puzzlespillet     Jeg, Mig & Irene puzzlespillet

Der kan dog være problemer med menuen på de enkelte sider, men der arbejdes på problemet!

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(05.05.02) PREMIEREN AFLYST!

Der bliver ingen biografpremiere på Jim Carreys nye film "The Majestic" i Danmark!

Ifølge B.T. udsendes filmen direkte på video, som konsekvens af manglende succes i andre lande. Desuden har distributøren Sandrew Metronome også trukket vampyrfilmen "Queen Of The Damned" tilbage!

Ærgeligt at de vælger denne beslutning så tæt på den fastlagte premieredato! De har været så set ude, at filmen faktisk er omtalt i det nyeste nummer af 'Film Guide'.
Der vil derfor sandsynligvis gå omkring 2-3 måneder inden den udsendes på DVD og VHS herhjemme!

Læs hele teksten fra B.T i torsdags på
Debatforumet.

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(03.05.02) PINK CADILLAC

Se Jim Carrey iaften i "Pink Cadillac" på TvDanmark1.

I denne Clint Eastwood klassiker fra 1989, spiller Carrey rollen som Stand-up komiker på en scene! Ikke en stor rolle, for han er faktisk kun på i under et minut ialt.

Men filmen er absolut værd at se...

Har du ikke mulighed for at se filmen på TvDanmark1 genudsendes den dagen efter på TvDanmark2 set på natten. Se tidspunkterne i
kalenderen.

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


       APRIL  2002


(29.04.02) NYT PÅ JIM CARREY NETTET

Siderne på Jim Carrey Nettet er nu opdateret.

Se blandt andet:

Debatforumet er fyldt med nye indlæg (bl.a. om Carrey nye kæreste)
ICQ-listen er endelig oppe at køre igen
Link-til-JCN er opdateret med 3 seje bannere
Tracklisten på soundtracket til "The Majestic"

Se dagens øvrige opdateringer, klik her.

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(22.04.02) MAJESTIC-LINKS

Efterhånden som premieren på "The Majestic" nærmer sig i de enkelte lande, oprettes hjemmesider om filmen. Ifølge den danske distributør 'Sandrew Metronome' er det p.t. ikke planen at lave en selvstændig hjemmeside for filmen i Danmark!

Herunder er links til nogle af de officielle Majestic-sider, som Jim Carrey Nettet har kendskab til kører i øjeblikket:

Brasilien - Cine Majestic
Frankrig - The Majestic
Japan - The Majestic
Tyskland - The Majestic
USA - The Majestic

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(15.04.02) GRINCH-FIGUR I LER

"Grinchen - Julen er stjålet" vandt fortjent en Oscar sidste år for de mange flotte kustumer og ikke mindst for Carreys make-up.

Richard Bengtsson fra den svenske fanside
JCarrey.com har selv forsøgt, at lave en maske af Grinchen i ler. Her kan man se de forskellige stadier fra figuren er formet til det færdige resultat. Ganske imponerende arbejde...

Læs mere på Richards fanside...


Læs mere på Richards fanside...

Tag selv et kik på mange af de øvrige billeder af Grinchen på Richards side og læs mere om hvordan den er blevet til: Tryk her.

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(13.04.02) SÅDAN KOM GENNEMBRUDET...

Jim Carrey Nettet er ikke blevet opdateret den sidste uges tid, men det er der godt og grundigt blevet gjort noget ved nu!

Istedet for at lave nyhederne her, har jeg valgt at poste dem på debatforumet, som desværre bliver brugt alt for lidt!

Læs blandt andet følgende nyheder netop nu på debatten:

Sådan kom gennembrudet
Sjov historie om hvordan Jim Carrey fra den ene dag til den anden blev et kendt ansigt i Hollywood. Hvordan han kørte fra biograf til biograf og talte køerne ved billetlugerne...

Officielle filmsider
"The Majestic" har i denne tid premiere i resten af verden og du kan her se 5 officielle hjemmesider fra bl.a. Tyskland og Frankrig.

Handlingen i Carrey kommende film
"Eternal Sunshine of the Spotless Mind" er den lange titel på én af Carreys kommende film, men hvad handler den egentlig om?

"Jeg, Mig & Irene" får TV-Premiere
Læs hvordan du kan se filmen...

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


(01.04.02) GENFORENING

Godt 5 år siden succesfilmene Ace Ventura-filmene genforenes Jim Carrey med Tom Shadyac. Ifølge Yahoo! News skal optagelserne til en ny vanvittig komedie starte til sommer.

Titlen på filmen er "Bruce Almighty". Der er ikke givet mange informationer om filmen, så jeg henviser dig til Yahoos amerikanske nyhedsside:
"Yahoo! News".

Kommenter nyheden på JCNs Debatforum


       MARTS  2002


(25.03.02) JIM CARREY UCENSURERET

Jacob Bernit har været opmærksom og indsendt dette gode tip.

I denne weekend på MTV er der Comedy Weekend og så er det unægteligt svært at komme uden om Jim Carrey. I et fremragende talkshow på søndag kl. 12.00 kaldet Jim Carrey Ucensureret bliver der set tilbage på en stor karriere fyldt med sjove indslag fra film og andre morsomme klip.

En stor tak til Jacob Bernit for tippet!!

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(21.03.02) CLINT EASTWOOD-KAVALKADE

Den 31. maj fylder en af Hollywoods allerstørste stjerner - Clint Eastwood - 72 år. TvDanmark 1 viser frem til Clintens fødselsdag ni af hans bedste film fra 1970'erne, 80'erne og 90'erne. Tre årtier, hvor han brillerede både foran og bag ved kameraet.

Sådan lyder en netop udsendt pressemeddelelse fra TvDanmark. Jim Carrey medvirker som bekendt i to af Clintens bedste film, som derfor vil kunnes ses på kanalen. Der er gensyn med
"Dirty Harry i Dødsspillet" og "Pink Cadillac", hvor Carrey har to biroller.
Se nærmere sendetidspunkt i kalenderen.

Kilde: TvDanmark

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(18.03.02) OSCAR-UDDELINGEN 2002

Denne uge står i Oscar'ens tegn. I weekenden, nærmere bestemt natten mellem den 24. og 25. marts, vil de gyldne statuetter bliver uddelt i USA.

Jim Carrey blev igen i år forbigået for en nominering ("The Truman Show" (1998), "Man on the Moon" (1999) og "The Majestic" (2001)) og er derfor ikke til stede denne aften! Det er tilgengæld TV2 som sender direkte fra uddelingen til den lyse morgen. Se programmet for natten i
Kalenderen.

Aftenens vært er Whoopi Goldberg.

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(14.03.02) FORSINKET NYHEDSBREV!

Jim Carrey Nettets nyhedsbrev er blevet lidt forsinket denne gang. Den seneste uge har der været problemer hos Bravenet.com, som udbyder forskellige tjenester til webmastere. Det har samtidig betydet at Gæstebogen heller ikke har været i funktion den sidste tid, men nu skulle problemet være løst!

Du kan stadig nå at få tilsendt det aktuelle nyhedsbrev, klik her.

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(04.03.02) INDSEND DINE TEGNINGER...

Har du en kunstner i maven? Eller kan du godt lide at tegne...

Jim Carrey Nettet har startet en helt ny side med
Tegninger af Jim Carrey, hvor du er meget velkommen til at sende dine tegninger ind og få dem bragt her på hjemmesiden.

Se de flotte tegninger der allerede er indsendt, her.

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


       FEBRUAR  2002


(28.02.02) DVD-UDGIVELSERNE

Ved årskiftet udkom to af Jim Carreys ældre film på DVD.

5. december 2001 - "Peggy Sue blev gift" (1986)
8. januar 2002 - "Dirty Harry i Dødsspillet" (1988)

Indenfor den næste uge tilføres disse film til DVD-siden, hvor du vil kunne se hvilket ekstra materiale der findes på skiverne.

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(18.02.02) EUROPÆISK MAJESTIC PLAKAT

Det ser ud til, at "The Majestic" bliver markedsført i Europa under en anden filmplakat end i USA.

Der har været noget kritik af den amerikanske plakat, som var lidt anderledes end man er vant til at se. Den var nemlig i stil med datidens filmplakater fra 50'erne, hvor historien i filmen foregår.

Du kan se den nye plakat på Jim Carrey Nettets debatforum via linket her:

Se The Majestic plakaten

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(17.02.02) MAJESTIC-PREMIEREN RYKKES

Danmarkspremieren på "The Majestic" er blevet rykket 11 uger!

Dramafilmen med Jim Carrey og Laurie Holden i hovedrollen vil derfor først få premiere herhjemme i Danmark fredag den 24. maj 2002.

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(12.02.02) INGEN OSCAR TIL CARREY

Jim Carrey havde reelt en spinkel chance for "endelig" at blive nomineret til de store Oscar-statuetter. Men som det er gået de tidligere år med stort spil i "The Truman Show" og "Man on the Moon" blev der heller ikke denne gang fundet plads til ham!

Anmeldelserne i USA havde heller ikke være den bedste reklame for filmen, men det kan vi i Danmark jo selv bedømme om en lille måned.

Heller ikke andre nomineringer til filmen blev der fundet plads!

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(07.02.02) CARREY 5. MEST MAGTFULDE

'The Hollywood Reporter' har offentliggjort listen over de mest magtfulde skuespillere i Hollywood for år 2002. På listen finder man Jim Carrey på en flot 5. plads!

Maximum Star Power
1. Julia Roberts, Tom Hanks, Tom Cruise
4. Mel Gibson
5. Jim Carrey

Kilde:
CinemaZone.dk

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(04.02.02) OSCAR-NOMINERINGER

Det er igen blevet tid til nomineringerne til den mest pristige-fyldte filmpris - Oscaren.

Tirsdag i næste uge offentliggøres de nominerede i de enkelte kategorier, der er oppe mod hinanden. Det skal her blive spændende at se, om "The Majestic" får sig sneget ind bare i én enkelt kategori!!

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(01.02.02) CARREY-FILM I TOP10-2001

Komedien "Jeg, mig & Irene" med Jim Carrey og Renée Zellweger blev den 7. mest udlejede film i Danmark sidste år, foran så store filmsuccesser som "Italiensk for begyndere" og "The Perfect Storm".

Top10-listen er baseret på tallene på udlejning i ugerne 1 - 52 i år 2001.

1. Blinkende lygter
2. What Women Want
3. Cast Away
4. Meet the Parents
5. Charlie's Angels
6. Bag facaden
7. Jeg, mig & Irene
8. Italiensk for begyndere
9. Traffic
10. The Perfect Storm

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


       JANUAR  2002


(21.01.02) I BIFFEN TIL MARTS

Om godt 1 måned går Carreys nye film "The Majestic" i udvalgte biografer her i landet.

Har du planer om at se filmen eller venter du bare til den kommer på VHS/DVD? Afgiv en stemme her på forsiden eller gå ind på sektionen
Afstemning, hvor du også kan se resultaterne fra tidligere afstemninger.

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(17.01.02) CARREY FYLDER 40 ÅR

Herfra Jim Carrey Nettet ønsker vi Jim Eugene Carrey hjertelig tillykke med de 40 år og ønsker alt mulig held og lykke i de kommende år...

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(12.01.02) DØDSSPILLET PÅ TVDANMARK2

I næste uge er der en række Carrey-film på programmet.

Én af filmene er "
Dirty Harry i Dødspillet", som sendes på TvDanmark2 mandag aften. Carrey spiller her sammen med Clint Eastwood i én af hans første roller.
Onsdag sendes "Simon Birch", som udkom på VHS i 1999. I filmen har han en birolle og er fortælleren af filmen.

"Batman Forever", Oscar-nomineringerne og mange andre begivenheder kan ses i Aktivitetskalenderen.

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


(08.01.02) BEKLAGER FEJL!

Jim Carrey Nettet beklager udsending af to gamle nyhedsbreve!

Af uransaglige grunde er to gamle nyhedsbreve blevet sendt ud til alle registrede på mailinglisten. Jeg har prøvet at få svar fra Bravenet, som udbyder denne tjeneste, men uden resultat.

Jeg har ikke selv været i forbindelse med hjemmesiden på tidspunktet hvor de blev udsendt, så det er lidt mystisk!

Ønsker du at framelde dig listen eller tilmelde dig, tryk
her.

Deltag i debatten på www.debat.ninja.dk


Ældre nyhederNyheder fra august 2001 - december 2001...




chart.dk