FILMFEJL
I alle film kan man opdage små fejl, som er blevet overset ved produktionen. Du vil her kunne se fejlene, som Jim Carrey Nettet har kendskab til. Har du fundet fejl, som ikke findes nedenunder, er du meget velkommen til at maile det...
Den første mystiske ting kommer helt i starten af filmen. Ace Ventura ombytter hunden med hans tøjdyr, men han sætter den et meget risikabelt sted (lige i døråbningen). Manden smækker døren i og senere ser man, at hunden stadig sidder der, hvor døren blev lukket i!
Lidt senere løber manden ned til Ace Venturas bil. Han slår bagruden i stykker og kravler halvt ind. Da de skifter kameravinkel, så man ser det udefra, har han kun fat yderst på ruden!
Der er endnu en fejl i scenen hvor Snowflake bliver bortført. Da døren til lastbilen bliver lukket er den rød, men når man ser den kører væk er døren pludselig hvid!
- Indsendt af Anne Hansen
Da Ace er nede i Snowflakes tank, hvor han bl.a. leger kaptajn med sine solbriller kommer denne fejl. I starten er solbrillerne i hans venstre hånd. Han kigger derefter ind i et lille glashul og da kameravinklen skifter tilbage til Ace, så har han dem i højre hånd!
- Indsendt af Søren Søgaard
I samme scene kan man også få øje på denne lille detalje. Da Ace er nede i Snowflakes tank og snakker til sine solbriller sidder hans ur sådan, at urskiven vender mod kameraet. Da der så bliver klippet til
Roger og Melissa og så tilbage til Ace, sidder hans ur perfekt på hånden igen!
- Indsendt af Lasse Pedersen
Ved slutningen af 'Mission: Impossible'-musikken, hopper Ace ind af en dør. Indenfor kan man se, at der står en grøn plante, men når døren lukker bag ham i næste vinkel, er der ingen plante!
- Indsendt af Søren Søgaard
Da Ace besøger Finkle's forældre, viser hans mor Ace en 8mm film med kampen hvor den blev skudt ved siden af. Man kan se, at den bliver skudt til venstre, men da dommeren dømmer den "No good" signalerer han den til højre!
- Indsendt af Søren Søgaard
Da Ace Ventura bliver ramt af pile, falder hans skjorte ned ad skulderne, men i næste kameravinkel sidder den pludselig helt perfekt igen!
I slutningen af filmen, hvor Ace har opklaret sagen, hvor 'The Bad Guy' sidder og spiller skak, er der en fejl. Ser man på skakbrikkerne står de på deres plads. Lige pludselig er de væk, selvom han stadig sidder foran brættet uden at have rørt brikkerne!
- Indsendt af Søren Søgaard
Midt i filmen, kan se at Gækkeren venter i baggrunden inden han møder Two-Face den første gang. Hold øje med højre hjørne da kameraet skifter væk fra Two-Face.
Scenen hvor Bruce Nolan sætter sig ind i sin nye øse, og kommer til den meget trafikale vej. I kameravinklen fra bilen kan man længere fremme vejen se en person der krydser den, men da kameravinklen skifter til luftfoto, er der ikke skyggen af en person der hvor person krydsede veje!
Har du mulighed for at stoppe scenen hvor Bruce læser og svarer på bønner over e-mail. Da scenen kører meget stærkt, kan man ikke nå at læse beskederne, men hvis der køres i slowmotion vil man kunne se at emnelinjen ikke passer sammen med svaret der popper op skærmen. Scenen er nok lavet så det går så stærkt at ingen ægger mærke til det.
Læg mærke til scenen på det lille spisested, hvor Bruce skiller suppen. Der er to kaffekopper tæt på muren. Efter et kameraskift er én af dem lige foran ham!
Der er en fejl i scenen hvor Lloyd Christmas og Harry beslutter sig til at rejse til Aspen. I reolen i deres lejlighed ligger der en ølflaske, men lidt efter da de snakker, står flasken pludselig op igen!
Da Lloyd og Harry sidder inde på cafeteriaet er Lloyds bestik til højre for hans mad. Mens de er derinde når bestikket at skifte side fra højre til venstre hele 3 gange uden at nogen rører det!
Næste fejl finder man i scenen hvor Harry og Lloyd lige har kørt fra restauranten uden at betale og Lloyd skal tisse. Man kan se at Harrys hår blæser, fordi vinduet er rullet ned, og i næste kameravinkel sidder hans hår pludselig fint igen, fordi vinduet er lukket. Sådan skifter det meget i denne scene!
- Indsendt af Søren Søgaard
Læg mærke til scenen hvor Harry og Lloyd samler blafferne op, og de synger "The Mockingbird Song". Guitaren giver lyd fra sig, men ham der sidder med den, bevæger ikke sin hånd!
- Indsendt af Søren Søgaard
I restauranten hvor Lloyd er oppe at slås med chefkokken, river han hans hjerte ud og putter den i en papirpose. Kig så godt efter. Når kokken falder bagud kan man se at hullet hvor han rev hjertet ud er væk!
- Indsendt af Søren Søgaard
Denne ting kan bedst ses i DVD-versionen. Lloyd skyder den ene af sneuglerne med en champagneprop. Kigger man rigtig godt efter mens den flyver gennem luften, kan man se den pind, der holder proppen!
- Indsendt af Søren Søgaard
Lloyd sidder i baren og venter på Mary Swanson. Han har to ølflasker foran sig, men da bartenderen giver ham en gratis øl, har Lloyd stadigvæk kun to!
Da Lloyd er I baren og venter på Mary, spørger Lloyd bartenderen om han kender Mary Swanson, og han siger ja. Så tager Lloyd fat i hans skjorte med venstre hånd, men da de skifter kameravinkel slipper Lloyd bartenderen med højre hånd!
I slutningen af filmen hvor Nicholas Andre skyder Harry to gange i brystet, er Nicholas' pistol tom (det kan man se ved at det øverste på den bliver tilbage). Kameravinklen skifter så til Harry, som kommer op og skyder igen. Når kameraet så skifter tilbage til Nicholas, er hans pistol ikke tom mere!
Johnny Square (Jim Carrey) bærer et armbånd på højre arm, mens han er ved at indspille 'Hotel Satan'. Da han bagefter er inde i hans Caravan er armbåndet pludselig på hans venstre arm!
Da sekretæren Greta forlader Fletcher Reede på kontoret, fortæller hun en historie om sin veninde, der fik en bøde på $5.000, da en indbrudstyv stak sig på en kniv i hendes køkken. På spørgsmålet om, hvorvidt det var retfærdigt svarede Fletcher: Nej, jeg ville have skaffet ham $10.000. Greta bliver mere vred og går, og Fletcher råber nej, vent, jeg forstod ikke spørgsmålet, spørg mig igen.
Dette er uden tvivl en løgn, da scenen jo ikke ville give mening eller være sjov, hvis der var tale om en misforståelse og Fletcher kunne jo ikke lyve...
- Indsendt af Kira Simonsen
I en scene, hvor Flecher ikke kan lyve, løber han væk fra alle. Elevatordøren åbner og hans boss kommer ud og hun kalder på ham. Fletcher løber væk og tager nødudgangen til trapperne. Lige før døren lukker bag ham, knalder han mod væggen og den ryster helt vildt. Lidt mærkeligt når det skulle være en stenmur!
- Indsendt af Søren Søgaard
I scenen til Maxs fødselsdagsfest taler Audrey til hendes ekskæreste i køkkenet. Hun har lysene i hånden og skal til at sætte dem i kagen. I næste øjeblik er alle lysene pludselig i kagen!
- Indsendt af Søren Søgaard
Da Fletcher smadrer sit hoved med toiletsædet kan man se, at den hvide kant på toilettet, er lavet af gummi. Den giver sig nemlig!
- Indsendt af Søren Søgaard
I slutningen af filmen da Fletcher er ved at stoppe Max i at flyve til Boston, skulle klokken være omkring 18.00. Men solen er højt på himlen og man skulle tro at klokken kun var omkring 14.00. Efter hans styrt er der pludselig helt mørkt!
- Indsendt af Søren Søgaard
I slutningen af filmen kan man opdage denne pudsige ting! Grinchen's hund Max trækker den tunge kane, som er fyldt med julegaver til børnene i Hvemstrup, op af bjerget. Men underligt nok fortsætter kanen med at glide op af bjerget selvom hunden er holdt op med at trække den!!
I scenen hvor Steven er I fængslet og Chip kommer for at få ham ud, åbner Chip sin skjorte og presser sit bryst op mod glasset. Så siger Chip, at det hele bare var en joke fra filmen "Midnight Express". Ny kameravinkel - Chip har pludselig røret i hånden og skjorten er knappet!
- Indsendt af Søren Søgaard
Igennem hele filmen kalder hybridmanden sig selv for Chip Douglas. Da Steven er I fængslet, spørger han om hans rigtige navn og han svarer Larry Tate!
- Indsendt af Søren Søgaard
Senere i filmen, spørger Steven sin ven, om han kan spore hybridmanden og siger: "Han kalder sig selv Larry Tate, men han har fortalt mig, at hans navn er Chip Douglas." Det ville da være omvendt!
- Indsendt af Søren Søgaard
De tynde træer foran Charlies hus er store i starten af filmen, og er meget små i starten af "flashbacket". De gror en smule hver gang der er gået et par år, men i slutningen er de kun halvt groet op i en kameravinkel. Og i næste vinkel er de helt groet op!
- Indsendt af Søren Søgaard
Der er mange steder i filmen hvor man kan se kameraholdet i refleksioner på ting. De mest tydelige er: Da Charlie's kone føder, reflekteres filmholdet i en lampe ovenover dem. Da den sorte SWAT varevogn kører forbi, bliver filmholdet igen reflekteret i siden af den. Og endelige da Irene og Charlie sidder og snakker på togstationen, kan man i hendes solbriller først se en mikrofon, og bagefter hele kameraholdet!
- Indsendt af Søren Søgaard
I scenen hvor de skubber bilen ud over kanten så den falder ned i vandet, er deres såkaldte "forsyninger" i bagagerummet. Senere på motellet, har Irene flasken med sprut og næste morgen ser vi dildoen!
- Indsendt af Søren Søgaard
På toget er Hank and Dickey i slåskamp. Hank bliver slået ned på sofaen, og Irene slår Dickey med dildoen. Dickey falder ned på Hank's ryg med hovedet under hans armhule. I næste vinkel er Dickey's hoved over Hanks skulder!
- Indsendt af Søren Søgaard
I scenen hvor Charlie og Hank kæmper om den røde Ford, smider Hank Charlie ud af bilen imens de kører rimelig stærkt lige ud. Lidt efter kommer han løbende efter den, men der kører den langsommere. Underligt når den kører nedad og hvordan kan den selv have lavet et skarpt højresving!
- Indsendt af Søren Søgaard
I den sidste del af filmen bliver der sagt, at Charlie skød en præmie ko 6 gange i hovedet og at det er et mirakel at den stadig er i live! Hvis du spidser ører og tæller nøjere efter, får du dette resultat: Først 1 skud, så kommer der to 2 skud hurtigt efter hinanden, og til sidst 6 skud. Her behøver man ikke at være bedre til matematik end at man kan få dette til 9 skud og altså ikke 6!
I scenen hvor Charlie skyder koen, kan man se at den har en plet i panden (i skindets mønster (broget)). Da filmen er slut, kan man lige inden rulleteksterne se koen med halskrave på. Her har den ikke pletten i panden!
- Indsendt af Lasse Pedersen
I scenen hvor Charlie springer ud for at redde Irene, efter at hans tommelfinger er blevet skudt af kommer denne fejl. For da han svømmer rundt i vandet med Irene kan man lige se et glimt af fingeren på hans hånd!
- Indsendt af Lasse Pedersen
Da Charlie rækker hånden op efter helikopteren, nede fra vandet, kan man se hans afskudte tommelfinger. I den aller sidste scene hvor Whitey siger, at han har fundet Charlies finger, dykker han ned i vandet uden snorklen i munden. Men i vandet er den i munden på ham!
- Indsendt af Søren Søgaard
Igennem hele filmen bliver Charlie’s overordnede, kaldt Kaptajn men han
er faktisk Oberst!
- Indsendt af Søren Søgaard
Da Wiploc og Zeebo kører Woodys bil, flyver de ud fra en bro. I de to kameravinkler der følger, mens bilen flyver ud fra broen kan man skimte noget bag bilen i al røgen. Der er en snor eller ledning der hænger efter bilen, men i den sidste vinkel man ser, er der ingen snor/ledning!
- Indsendt af Søren Søgaard
På parkeringspladsen ved hospitalet hopper Wiploc først ind i bilen, så Zeebo og til sidst Mac. Men når de lister ud igen, er Wiploc ikke den sidste ude af bilen, som han skulle være, men derimod den anden!
- Indsendt af Søren Søgaard
Da Andy Kaufman er i klubben hvor hans kommende manager sidder og er tilskuer, siger Andy at han vil imitere præsident Carter. Efter han har fået George Shapiro som manager, kommer Andy med i et af de første afsnit af Saturday Night Live, som startede i 1975. Jimmy Carter var bare ikke præsident før end 1976!
Da Andy og Lynn går I biografen på deres første date køber Andy et stort bæger popcorn med ekstra smør. Men da de så kommer ud igen, er popcornsbægeret stadig fyldt!
- Indsendt af Søren Søgaard
Da Andy og Bob kommer ind til luderne, for at Andy skal slappe af, går Bob først ind ad døren, Andy prøver på at løbe ud igen. Jeg vil sværge på, at Bob kommer til at sige 'Jim' i stedet fro Andy!
- Indsendt af Søren Søgaard
I den berømte Andy Kaufman vs. Jerry Lawler kamp, har filmen Jim Ross som play-by-play mand. I den rigtige kamp var det ring announceren i filmen, Lance Russell, som var den originale play-by-play mand, ikke Jim Ross!
- Indsendt af Søren Søgaard
Tony Clifton skulle gæsteoptræde i et "Taxi" afsnit i den første sæson. På scenen, kan man se Christopher Lloyd og Carol Kane, som ikke var med i showet før anden og tredje sæson!
- Indsendt af Søren Søgaard
Da Adele tager Peter med hen til bygningen hvor deres "hemmelige sted" er (i kælderen med statuen). Kig da efter fronten på bygningen, lige før de går ind. Der står: "1976" oven over døren, men filmen skulle jo foregå i 1951!
- Indsendt af Søren Søgaard
I starten hvor Peter er i biografen og skal ind og se hans egen film, stopper han op for at pudse noget skidt af plaketen med hans navn på. Ved siden af hans navn står 51/346, altså nr. 52 ud af 346 plakater. Men flere måneder senere da The Majestic er genåbnet, finder han ud af hvem han egentlig er og kigger på plakaten, hvor han finder hans navn og nummeret 51/346! Jeg tvivler på at L.A. biografen skulle have givet dem plakaten, en lille by i det nordlige Californien? De fleste biografer beholdt plakaterne eller gav dem væg!
- Indsendt af Søren Søgaard
Der er en lille fejl i starten af filmen hvor Stanley snakker med Tina om hans slips. Hans slips hænger ned ad skjorten, men da kameraet skifter hen på Tina og derefter på Stanley igen er hans slips på skulderen, som han tager ned!
Da Stanley er kommet hjem med masken og sætter sig for at slappe af med en tegnefilm kommer hans hund Milo med en Frisbee. Hvis man ser godt efter ligger fjernbetjeningen til venstre for Stanley, men da kameraet skifter til Milo og så tilbage ligger fjernbetjeningen skråt uden han havde rørt den!
Stanley får besøg af Peggy Brandt i banken. Avisen som ligger på tasken ligger ikke som Charlie kort forinden havde lagt den!
I scenen hvor Stanley Ipkiss er i sin fængsels-celle lægger han toiletpapir på toiletsædet. Kort tid efter er alt toiletpapiret forsvundet!
- Indsendt af Anne Hansen
Da man lige har fundet Truman Burbank i færd med at flygte i båden, bliver kameraet fokuseret på hans hoved. Kigger man på baggrunden kan man tydeligt se, at båden overhovedet ikke flytter sig!
Da Truman og hans bedste ven skyder golfbolde ud fra en ikke færdig bro, skyder hans ven en bold af sted. Vinklen skifter og kommer tilbage igen og bolden ligger der pludselig igen!
- Indsendt af Søren Søgaard
I en scene hvor Truman snakker med en af hans venner på hans kontor, ligger der en otte ball på hans bord. Vinklen skifter og kommer tilbage og ballen er væk. Skifter igen, kommer tilbage og den er der igen!
- Indsendt af Søren Søgaard
Truman står ude på badeværelset og kigger i spejlet og man ser ham forfra. I bunden af spejlet er der en hylde shampoo og andre badeværelses ting. Men da man ser ham inde fra badeværelset er der ingen hylde under spejlet!
- Indsendt af Søren Søgaard
Da Truman lever sit "normale liv", finder man ud af at der er et kamera i hans ring. Men underlig nok, da han bliver væk for dem, tænker de aldrig på at tjekke hans ring, for at finde ham. Det ville da have sparet dem for en masse bøvl!
- Indsendt af Søren Søgaard
|
|
|